Når erfaring bliver fortælling
Jeg hedder Tulle Oxen Hyllested, og jeg skriver om det menneskelige sind – om alt det, vi mærker, men sjældent taler om; om sårbarhed, relationer og de stille kampe, der former os.
Mit forfatterskab udspringer af mange års arbejde med mennesker, hvor jeg som hypnose- og psykoterapeut har hjulpet både børn, unge og voksne med at finde ro, styrke og mening i livet.
Jeg har set, hvordan ord, forståelse og nærvær kan forandre alt – og det er netop det, jeg forsøger at indfange i mit skrivende univers.
En dag kom en mand ind ad døren med en pose penge og et spørgsmål:
“Vil du undersøge, om børn med særlige udfordringer kan få to timers bedre livskvalitet gennem hypnose?”
Jeg sagde ja – og det viste sig, at børnene faktisk fik en bedre livskvalitet.
Det projekt blev et vendepunkt. Jeg oplevede på nært hold, hvordan små øjeblikke af ro, kontakt og tillid kunne ændre et barns måde at være i verden på.
Det var dér, idéen til min bog Et sårbart sind begyndte at spire.
Bogen er skrevet med kærlighed til de børn, der mærker mere, end verden altid forstår – og til de voksne, der prøver at række ud, men ikke altid ved hvordan.
Den handler om sårbarhed og styrke, om at miste fodfæstet og finde sig selv igen.
Men mest af alt handler den om håb – om, at forandring altid er mulig, når vi tør se bag facaden og møde hinanden med hjertet først.
Mit ønske som forfatter er at skabe genkendelse og refleksion – og måske vække en lille bevægelse i hjertet hos den, der læser.
Jeg tror på, at litteraturen kan give os et rum, hvor vi kan mærke os selv lidt tydeligere og se verden med mildere øjne.